Familietræ for Krüger/Juul

Kilde: Birger Vitved

Kirkeoptegnelse:
Født d. 12/8 Fæster i Higrsb. Niels Christen Cloeds og Hustru Karen Pedersdatter Søn.
Døbt Dom. 17.p.Trin. (5-10-1800): Kaldet Jens.
Test.: Ellen Jensdatter, fæster Jens Mortensens Datter i Pøtsø, Cidsel Marie Pedersdatter husm. Niels Christensens hustru i Skieldal. Fæster Rasch Andersen i Hiarsbek. Ungkarl Anders Pedersen i Pøtsø. Husm. Chr. Fisker i Rye.

Personbiografi:
Det fremgår af dødsanmeldelsen 1897 efter Mette Cathrine Simonsdatter, at hendes mand var død for 36 år side, altså ca. 1861.
Iflg. Dover-Venge kommunes fattigvæsensprotokol fremgår det, at Jens Nielsen Klodes kone i januar kvartal 1861 havde modtget en ekstraordinær hjælp på 2 skp. rug, og at Jens Nielsen Klodes ENKE for juli kvartal 1861 tilståes ekstra understøttelse. Der er således næppe tvivl om, at JNK er død omkring vinteren 1860/61.
Fra 2 uafhængige grene af hans efterkommere kendes beretningen om drukneulykken i enten Mossø eller Ravnsø, så der er næppe grund til at betvivle sandheden heraf.
Der er intet anført i retsbetjentarkivet om hans død, og da enken ikke gifter sig igen, har der ikke været nogen grund til at få afsagt en dødsformodningsdom.

Om JENS NIELSEN KLODE skriver Birger Vitved:

Som tidligere nævnt, er Jens vores tipoldefar og derfor skal der gøres et for-søg på at følge ham så godt, det er muligt – fra hans fødsel, til han sporløst forsvinder i begyndelsen af 1860’erne. (Det er en vanskelig rejse, for intet har han efterladt sig – selv det gode slægtsnavn, Klode tog han som sagt med sig!)
Han har sikkert som lille tumlet sig i skovlysningen. Storesøster Karen her vel taget sig af ham, indtil hun må ud og tjene efter konfirmationen. Da er Jens blevet 6 år og begynder at kunne gøre nytte som vogter af fårene, i 10-årsalderen har han som det var skik og brug på egnen så småt begyndt at lære sig at gøre træsko. Egentlig skolegang har sandsynligvis været et ukendt begreb, skønt der allerede fra 1791 fandtes en skole i Rye, så må det huskes, at undervisningspligten først blev indført i 1814. Han gjorde bedre nytte derhjemme! Når der er grund til at antage, at han ikke har gået i skole, bygges det på, at alle senere dokumenter viser, at han end ikke kunne skrive sit eget navn; alle steder står: “Med ført pen, Jens Nielsen Klode.” At det ikke har skortet på evner, fremgår af kirkebogen, da han sammen med broderen, Christen bliver konfirmeret i Rye kirke i 1815, for da får han af præsten “dommen” Mg i kundskaber (Tilmed den samme karakter i opførsel).
Efter konfirmationen er han formentlig efter skik og brug kommet ud at tjene. Hvor vides ikke, men da han ikke melder flytning, må det antages, at han har haft plads i sognet. Som det fremgår af hans senere levnedsløb, må det have været som træskokarl. På mange gårde i skovlovringsegnen var der flere træskokarle, der havde en speciel stilling. De betalte ikke for kost og logi, men gjorde “træsko til halvt”. Det var akkordarbejde, hvorfor en træskokarl godt kunne tillade sig at holde “en blå mandag”, hvilket en alm. karl bestemt ikke kunne.
En dygtig karl “gjorde” 10 par træsko om dagen, men så var et også almindeligt, at der blev arbejdet fra kl. 5 om morgenen til kl. 10 om aftenen.
Træskokarlene tjente dobbelt så meget eller mere end tjenestekarlene. De klædte sig pænere, og især var de eftertragtede som faddere, fordi de havde råd til at give gode faddergaver.

Træskomand
Nu går der 11 år, hvor det ikke er muligt at følge Jens, men i nov. 1826 tager han tjeneste i nabosognet Them, i Tommeskjær. I maj 1827 tager han plads hos en træskomand i Lund lige vest for Horsens og i 1831 findes han i Horsens som træskokarl. Købstaden har lokket!
Inden vi går videre, må tiden være inde til at beskrive Jens så godt, det er muligt: Han er 159 cm. høj “kraftig af overkrop” og “led af en alvorlig fingerskade på den ene hånd.” Disse oplysninger fremgår af lægdsrullen. (Han bliver erklæret egnet som trainkusk, men bliver aldrig indkaldt og får sit fripas i 1837.) Fra kirkebogen (i forb. m. konfirm.) ved vi, at han “har haft naturlige kopper” og derfor må være koparret. Alt i alt vel ikke noget smukt syn, men det har åbenbart ikke haft den store betydning, hvis målestokken er antallet af ægte-skaber, for han bliver gift 3 gange i løbet af de kommende 22 år!
Første gang er d. 6/4 1832 i Horsens med en 35-årig enke, Karen Nielsdatter. Han er da 31 år. De bosætter sig i Thonbogade 89, hvor han ernærer sig som træskomand. Af Horsens Veiviser fremgår, at han er ejendomsbesidder, da han betaler skat til både skolen og fattigkassen. I baggården lå endnu et hus med værksted og en beboelse, som han udlejede til en familie.

Af den pålignede skats størrelse kan det beregnes, at husets grundtakst har været 10 Rbd., hvilket svarer godt til, at over halvdelen af Horsens 572 gårde og huse i 1832 stod til under 25 Rbd.
Med hensyn til datidens opfindsomhed, når det gjaldt om at skaffe indtægter til kæmnerkassen, står den ikke meget tilbage for den, nutidens skatteministre kan opvise. Ud over skat til skole- og fattigkassen betalte Klode også:
Bindingsskat
Skorstensskat
Indkvarteringsskat
Alm. byskat
Tårnvægter- og sprøjteskat
Præsteskat
Deliquentskat
Skat til markkassen

På den baggrund kan det undre, at han søger fra hjemegnen til Horsens. Der er nok flere grunde. For det første må han have kendt byen fra mange besøg, for det var den købstad, bønderne og træskomagerne fra Ry-egnen søgte, når de skulle afsætte deres varer og købe “koloniale” fornødenheder. Måske har han allerede på et tidligt tidspunkt fået skabt sig nogle forbindelser, som kunne være nyttige, hvis han ville etablere sig selv? For det andet – og nok en kraftig tilskyndelse – tiden var præget af tilbagegang for landbruget. Efter Napoleonskrigene og tabet af Norge, hvor vi mistede et vigtigt landbrugsmarked, gik det ikke fremragende. Forholdene forværredes yderligere, fordi stort set alle lande søgte at blive selvforsynende, og da så England i 1816 indførte korntolden, opstod der en egentlig landbrugskrise i Danmark. I 1820’erne lå priserne på ¼ af, hvad de havde været i 1818.
Det kom nu Klode til gavn, at han havde lært træskomageriet – også i krisetider må folk have noget at gå i! Horsens var tilmed inde i en vækstperiode med spirende industrialisering, hvortil kom, at byen var standkvarter for Det Slesvigske Kyrassérregiment med rekrut- og eksecerskole for mandskabet, der bestod af bønderkarle fra de jyske amter.
Trods alt et ikke ringe kundeunderlag for en træskomagervirksomhed og i hvert fald et godt alternativ til landbrugsbeskæftigelse. (Det forhold, at der med enken fulgte huset i Thonbogade, har måske lige strejfet hans tanker??)
Jens Nielsen Klode og Karen Nielsdatter får i 1833 en søn og i 1835 en datter. Ellers gør han sig ikke bemærket i Horsens. Efter 5 års ophold i byen træffer han hen på slutningen af 1836 en afgørelse, som skal vise sig at blive indledningen til hans deroute: D. 3/12 1836 flytter familien til Ejer Mark (Tåning sogn), hvor han har købt et husmandssted.
Igen må der gisnes om bevæggrunden til hans beslutning. Han har tjent gode penge (som det hedder på jysk!) i de 5 år i Horsens. Om han også har arvet efter sin far, der som tidligere nævnt dør i sep. 1836, fremgår ikke af skifteprotokollen. En kendsgerning er det dog, at han kan udrede pæne udbetalinger ved handler i de næstfølgende år. En anden nærliggende grund til hans beslutning kan være den bondefødtes og -opvoksedes trang til at få sin egen bedrift, hvortil kommer, at det igen er blevet gode tider for landbruget. Efterspørgslen på landbrugsvarer steg i hele Europa på grund af væksten i befolkningstallet. Den store kornhandel tog sin begyndelse.
Er det et velovervejet valg – eller er han lykkeridder?

Gårdmand <> Husmand <> Indsidder
Tiden på Ejer Mark bliver af kort varighed. Allerede i maj 1837 sælges ejendommen og Klode køber et boelssted i Bjedstruplund (Dover sogn) for 570 Rbd. Denne handel annulleres ved frivillig overenskomst parterne imellem i maj 1839. Samtidig køber han “Hjelmslevhuset” på Illerup Mk. for 950 Rbd. og ved offentlig auktion et gadehus i Bjedstrup for 150 Rbd.
Det er noget af en flothed, men vidner om hans økonomiske formåen. Gadehuset udlejes og familien flytter ud på Illerup Mark i huset, hvis navn er det eneste, der vidner om, at her engang lå den by, der gav herredet navnet, Hjelmslev.

Ejendommens størrelse har været sådan, at præsten i kirkebøgerne skiftevis titulerer ham husmand og gårdmand. (Det sidste kan naturligvis være en høflighed, fremkaldt af et “passende” offer!) I skattemæssig henseende er Hjelmslevhuset i 1839 takseret til 4 skp., 3 fjdk. og 1¼ alb. hartkorn, som i areal på egnen svarer til ca. 8 tdr. land.

Nu skulle så betingelserne for et rimeligt landmandsliv være tilvejebragt. Han er i sin bedste alder, men der stiftes gæld. Rigtigt skævt begynder det at gå efter Karen Nielsdatters død d. 2/8 1846. Hun dør af “nervefeber”, som var datidens betegnelse for plettyfus, der overføres ved bid af kropslus. “Sygdommen optræder i perioder med dårlig hygiejne”. Når jeg nævner det her, er det for at give et billede af levevilkårene i Hjelmslevhuset, idet hun er den eneste i sognet, der det år dør af sygdommen.
Umiddelbart efter hendes død afholdes skifte, hvor Klode får lov at sidde i uskiftet bo, men som det fremgår efterfølgende har han hast, så d. 7/10 1846 afholdes der på ny skifte. Ejendom, jorder og løsøre vurderes til 1100 Rbd. Gælden udgør 500 Rbd. Børnenes arvepart, som indbetales til overformynderiet, udgør 200 Rbd. Til Klode bliver der 400 Rbd, og han hæfter for gælden. Det er ikke lyse udsigter!

JOHANNE MARIE THOMASDATTER
I den tids samfund var en kone imidlertid uundværlig (Det var før livsforsikringer, børnepenge og hjemmehjælp var opfundet). Kone, mand og børn indgik i et fællesskab om at drive hjemmet som en selvforsynende enhed. I den sammenhæng var konen nok den vanskeligste at undvære. Klode måtte finde en hurtigst muligt! Det lykkedes også. Hun tjente på en stor gård i Hemstok, kun nogle få km. fra Hjelmslevhuset. De har sikkert kendt hinanden fra høst-, fastelavn- og julegilder. Hendes husbonde er en af Klodes kreditorer. Klode får hende ansat som “tjenestepige i Hjelmslevhuset”. 4 md. efter Karens død bliver de d. 16/10 1846 trolovet i Dover kirke (Derfor det 2. skifte.). Det betød – foruden sikring af den praktiske hjælp – at de havde velsignelse til “at dele bord og seng”. Vielsen fandt sted i Dover d. 5/12 s.a. Klode var da 46 år og hun 29. Hendes navn: Johanne Marie Thomasdatter.
Hende skylder vi opmærksomhed, for hun er vores tip2-oldemor. Hun er født d. 22/6 1817 i Vrold (v. Skanderborg), som datter af husmand Thomas Hansen og hustru Ane Hansdatter. Hendes far dør i maj 1832 få dage efter hendes konfirmation, hvor præsten giver hende dommen: “Vel oplyst og sædelig” (Desværre ikke arvelige egenskaber). Efter konfirmationen tjener hun på Skanderup Ladegård til 1/11 1839, hvorefter hun tager plads på gården i Hemstok.
Da hun bliver gift med Jens Nielsen Klode, bliver hun samtidig stedmoder til hans 3 børn i alderen 7-12 år. Året efter får de deres første fællesbarn, d. 8/12 1847 fødes Niels. D. 7/4 1849 fødes deres andet barn, en pige, som kun lever i 3 timer p.gr.a. skarlagensfeber. Endelig fødes deres 3. barn d. 4/3 1850. Han døbes i Dover kirke d. 28/3 og får navnet Thomas, opkaldt efter sin morfar i Vrold. Han bliver vores oldefar. Om ham skal der berettes ved en anden lejlighed.
Thomas Jensen er det eneste barn i dette ægteskab, der overlever. Allerede d. 1/11 1851 dør Niels som 4-årig. Med dette dødsfald er der indenfor bare 1½ år fundet tunge begivenheder sted, som stærkt må have påvirket Klode: Han må gå fra gården 1/4 1850, som sælges for 1000 Rbd. og med næsten lige så stor gæld, hvorefter familien flytter ind i gadehuset i Bjedstrup – han som daglejer. D. 19/4 1851 dør Johanne Marie Thomasdatter, knap 34 år gl., og begraves på Dover kirkegård. Godt 4 år fik de sammen.

Efter hendes død holdes der skifte d. 19/2 1852 hos herredsfogeden i Skan-derborg. Som værge for Thomas Jensen møder hans morbror, Hans Tho-massen af Vrold. Klode får lov til ikke at skifte, “da boet er af så ringe værdi”. Gælden svarer til husets vurdering og løsøret fastsættes til 50 Rbd.

Som tidligere nævnt: En kone kan ikke undværes, så d. 20/3 1853 gifter den nu 51 år gamle Klode sig med indsiddersken Mette Chatrine Simonsdatter, 32 år og skovfogeddatter fra Virklund. Hun har i 1851 i Vrold født en uægteskabelig datter, Karen. Klode er nu husmand og daglejer i Bjedstrup. Det går imidlertid stadig tilbage for ham: I 1853 må han sælge gadehuset. Herefter lever han som indsidder (bor til leje) i Bjedstrup. Som 54-årig bliver han far til sit sidste barn i 1855.
Jens Nielsen Klode står nu på den sociale rangstiges nederste trin. Han er dog ikke faldet sognet til last, men har kunnet forsørge sin familie med den indtjening, daglejeriet har kastet af sig, formentlig suppleret med indtægt fra hans gamle håndværk, sivfletteri og fiskeri på Mossø. Trods alt må det vel siges at være en tragisk livsbane: Fra selvstændig håndværker, gårdmand og husmand til simpel indsidder i løbet af 20 år. En forklaring kunne være ønskelig, men også den tog han med sig.
Endnu ved folketællingen 1/2 1860 lever han som indsidder og daglejer i Bjedstrup. Ved en datters død d. 4/4 1862 noterer præsten lakonisk, at hun er datter af afdøde Jens Nielsen Klode. Hverken i kirkebogen for Dover eller nabosognene er han meldt død eller begravet. Det forhold bekræfter ikke et forlydende i flere familiegrene, at han skulle være druknet på Mossø og aldrig fundet. At hans forsvinden heller ikke giver anledning til notater i politi-, rets- eller skifteprotokollerne for Hjelmslev herred, gør kun det hele mere mystisk. Indtil videre må vi slå os til tåls med familieoverleveringen!!

Hans sidste kone angiver at være enke:
1/2 1870 i Alken,
1/2 1880 i Svejstrup og
1/2 1890 i Bjedstrup

D. 1/2 1901 er også hun borte – ikke død eller begravet i sognet. Hun gifter sig således ikke, hvorfor der ikke foretages skifte, som måske ville have kastet lys over Jens Nielsen Klodes skæbne!

Kilde Birger Vitved.

Kilde Birger Vitved.