I hendes dødminde stå der "I deres 41½ Aar lange og lykkelige Ægetskab velsignede Gud dem med 8 Børn, hvoraf 3 Sønner og 5 Døtre." og "Den hensovede var en flittig og stræbsom Kvinde, der saavel i hendes yngre og kraftfulde dage som i hendes sidste Levetid, da gigtsvarhed begyndte at svække hendes Helbred, altid og allevegne sørgede for hendes tro Mands og kærlige Børns Ve og Vel. Det var hende Magtpaaligende at berede dem et hyggeligt og fredeligt Hiem, hvorfor de nu ogsaa alle dybt føle, at De i den Afdøde have mistet en dyrbar og uerstattelig Skat. Med sorgfuldt Sind og bekymret Hiærte maa Manden her i Livet sige Det sidste Farvel til sin tro og elskede Hustru og Børnene til deres ømme og opofrende Moder; - Men haabet om et glædeligt Giensyn hisset og forvisningen om, at hun har fundet den evige Hvile, som hun paa hendes 4 Ugers haarde Sygeleie saa ofte har bedt vor Herre om, vil give dem Kraft til at bære den tunge Byrde, som Herren i sin uransagelige Visdom har paalagt dem, saa de midt i sorgen ved hendes Baare kunne sige: Herren har vendt alt til det Bedste. Blandt den afdødes sidste Tanker og Ønsker kunne vi efter hendes eget Udsagn nævne følgende med salmedigt. Sørger ikke! Sørger ikke! siøndt jeg bort fra Eder gaar, Vistnok maa enhver sig skikke, Naar vi dødens Budskab faar. Jeg io gaar til vores Fader, Jeg io gaar til vores Gud, jeg med Jesus gierne drager, Jeg vil følge glad hans Bud."